Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Nye børn og forældre

Overvejer du om dit barn skal starte i Legehjørnet, så ring til os på telefon 40140143. Så aftaler vi en tid til rundvisning og en samtale om, hvad Legehjørnet kan tilbyde dit barn og dig.

Fællesskab

Alle børn har noget godt og unikt at tilbyde, som andre børn kan lære af. I Legehjørnets børnefællesskaber kan dit barn se, hvad de andre børn kan, få lyst til at prøve selv, styrke sit sprog og skabe relationer. 

Vi passer på naturen

Vi bruger strand, parker og skov som åbne inspirationslegepladser, hvor børnene selv finder på og undersøger. Der er altid noget nyt at finde og se på. Et fund af et sammenrullet blad med en larve kan få stort fokus.

Personlig udvikling

Det er ok, ikke altid at kunne alt. Man kan altid øve sig, og i Legehjørnet får dit barn masser af plads til at øve sig i trygge rammer. Her er altid voksne klar til at opmuntre og støtte barnet, når det undersøger, hvad det kan selv og sammen med andre.

Sprogudvikling

Ligesom I gør derhjemme, hjælper vi i Legehjørnet dit barn med at udvikle sit sprog ved at italesætte handlinger, følelser, oplevelser og genstande i vores omgivelser. På den måde lærer barnet de enkelte ord at kende i forskellige kontekster.

Selvhjulpenhed

Dit barn får god tid og plads til at øve sig i at blive selvhjulpent hver dag i Legehjørnet. For at give barnet mest mulig mulighed for at øve sig, hjælper vi så lidt som muligt.

Krop, sanser og bevægelse

Hver dag sørger vi for, at alle Legehjørnets børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet.

Overgang fra vuggestue til børnehave

Det er en stor oplevelse for et barn at skifte stue. Børnene på de modtagende stuer er generelt gode til at hjælpe de nye med at finde sig til rette i børnegrupperne.

Kostpolitik

Måltiderne er hyggestunder, hvor vi har god tid til at tale sammen om det, der optager børnene. Vi bruger primært økologiske råvarer.