Dit barn får god tid og plads til at øve sig i at kunne blive mere og mere selvhjulpent i Legehjørnet.
Nogle gange er det dog frustrerende selv at skulle tage tøj på eller at lære at spise med en gaffel. Så står vi klar til at opmuntre og støtte.
Vi opfordrer barnet til at løse overskuelige opgaver, så det oplever succes og får mod på at øve sig mere.
Det kan fx være at:
- rydde op
- vise hensyn
- vente på tur
- komme med i leg
- igangsætte leg
- give udtryk for mæthed
- komme op på en stol
- kravle op på et puslebord.