Over 90% af den mad vi serverer, er økologisk.
Sammensætningen af måltiderne følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger om sund og varieret kost for børn.
Vi serverer hver dag morgenmad, frokost og eftermiddagsmad i både vuggestuen og børnehaven.
Vi serverer ikke svinekød og oksekød. Vi serverer fjerkræ og fisk.
Mælk serverer vi kun til morgenmad og bruger i madlavningen, og vi bruger kun mælk fra køer.
Børn under 1 år får modermælkserstatning lavet af komælk.
Sukker bruger vi kun til at smage til med i køkkenet.
En gang om måneden bager vores køkkenassistent noget lækkert til hver stue, så vi kan fejre de børn, der har fødselsdag den måned. Forældre behøver ikke at tage noget med.
Vi tager hensyn til fødevareallergier hos børn.
Retningslinjerne er vedtaget af forældrerådet.
Måltider
Måltiderne i Legehjørnet er hyggestunder, hvor vi sidder i mindre grupper på stuerne og får talt sammen med børnene om stort og småt.
Vi opmuntrer til at smage alt det forskellige, og børnene må gerne være nysgerrige og prøve forskellige kombinationer af mad.
De øver sig i at smøre rugbrød, hælde op, spise med bestik og at række maden videre. De hjælper også med at hente madvognen, dække bord og sætte det brugte service tilbage på vognen efter måltidet.
Fødevareleverandør
Vi har valgt Hørkram som leverandør af vores mad, fordi de har fokus på bæredygtighed og har et stort udvalg af økologi.
Bæredygtighedsrapport fra Hørkram