Vi ligger tæt på Amager Fælled, Amager Strand, Kløvermarken og Lergravsparken, som vi ofte besøger og går på opdagelse i. Her finder børnene planter, dyrespor, vand og meget mere, og vi mærker årstidernes skiften på egen krop.
Vi besøger områdets legepladser, det lokale bibliotek og til jul besøger vi Sundby Kirke, der ligger lige overfor vores hus.